Min karriere i hovedpunkter

  • Uddannet HA, Cand. Merc. (afsætning og strategi) og HD (organisation og ledelse) fra CBS (Copenhagen Business School).
  • I øvrigt uddannet i bl.a. personlighedspsykologi, erhvervs NLP og coaching
  • Ca. 22 år som rådgiver for virksomheder, organisationer og personer, heraf ca. 14 år med egen virksomhed. Har rådgivet flere end 100 forskellige virksomheder og organisationer, på tværs af bl.a. lande, sektorer og brancher.
  • Ca. 8 år i forskellige ledende stillinger, i Pioneer, Robert Bosch, Schulstad Brød og DBU, med ansvar for bl.a. produkter, marketing, branding, salg mv.
  • Parallelt med rådgivningskarriere også arbejdet som underviser, instruktør, coach og foredragsholder.
  • Forfatter til 2 bøger. I. ”Branding i et nyt perspektiv. Mere og andet end mærkevarer” fra 1999. II. ”Vil du det & har du det? Så vis det! Din person som brand” fra 2017.
  • Sideløbende med professionel karriere arbejdet frivilligt med bl.a. organisations- og udviklingsarbejde i DBU og dansk klubfodbold.

INSPIRA APS

Jeg etablerede min egen virksomhed Inspira ApS i 1999. Jeg har som selvstændig især arbejdet på to områder:

  • Virksomhedens eller organisationens formål, mission, vision, værdier, identitet, forretningsmodel, strategi, branding, kommunikation, marketing, kundeorientering og salg
  • Personlig læring, udvikling og forandring, med særlig fokus på personlig ledelse, branding og kommunikation, herunder job- og karriereudvikling. yoUnique ® er i den sammenhæng et særligt forretningskoncept

Læs gerne mere om min samlede virksomhed på www.inspira.dk og/eller besøg min profil på LinkedIn. PS! Inspira.dk er pt. under ombygning.

FORFATTERSKAB

”Vil du det & har du det? Så vis det! Din person som brand”

(udgivet i 2017 på eget forlag og via Saxo.com).

Bogen handler kort sagt om personlig ledelse, branding og kommunikation. Den beskriver personlig branding som et både individuelt og socialt fænomen i tiden, et begreb, der har rødder i det personlige lederskab, samt en professionel disciplin med henblik på henholdsvis at definere, iscenesætte, kommunikere og lede sit personlige brand.

Bogen bygger bl.a. på mine 101 personlige samtaler over ca. 2 ½ år, med forskellige danskere, heriblandt en række kendte erhvervsledere, politikere, musikere, forfattere, idrætsfolk og mange andre. Ingen nævnt, ingen glemt her. De er alle listet i bogen, og de lever alle på og mellem linjerne.

Læs mere om min nye bog

”Branding i et nyt perspektiv. Mere og andet end mærkevarer”

(udgivet i 1999 på Copenhagen Business School Press, senere DJØF Forlag).

Bogen handler kort sagt om strategisk branding. Bogen beskriver, hvordan branding har udviklet sig fra klassisk markedsføring af produkter og ydelser til et overordnet strategisk valg og en egentlig konkurrence- og ledelsesfilosofi for hele virksomheder og organisationer. ”Brand leadership” er dengang som nu kernen i branding disciplinen: At skabe et stærkt lederskab i markedet gennem et stærkt lederskab i organisationen.

Som et lille kuriosum skal nævnes, at jeg i bogens afsluttende, perspektiverende afsnit netop skriver om personlig branding i jobmarkedet. Dengang var det helt nyt at italesætte personlig branding. I dag er disciplinen blevet en del af hverdagen og rækker meget bredere og dybere. Jeg har siden min første bog ønsket at tage tråden op om personlig branding. 18 år efter blev det altså langt om længe en realitet.